jem & fix melder klar til åbningsfest i hele tre nyrenoverede butikker i Herlev, Haslev og Vojens tirsdag d. 19. september.
Lavpris og lagkage
En praktisk sækkevogn til alt det tunge, en ny brændeovn til at sikre efterårshyggen eller en god omgang isolering til at holde på varmen. Du kan få det hele, når jem & fix slår dørene op til hele tre nyrenoverede byggemarkeder fyldt med lutter gode lavprisvarer til ægte først til mølle-priser tirsdag den 19. september. Butikschef Mette Hammer Jensen i Vojens, Mikkel Nielsen i Haslev og Kasper Markussen i Herlev er sammen med en stribe kolleger klar til at holde et brag af en åbningsfest for alle lokale gør det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel.
- Vores nyistandsatte butikker er fyldt til randen med nye varer både inde og ude. På åbningsdagen den 19. september holder alle tre butikker åbent fra kl. 8 - 20, og der er gratis kaffe og kage til de morgenfriske samt masser af prisbillige varer, fortæller butikschef Mette Hammer Jensen fra Vojens.
Lave priser og høje vækstmål
jem & fix er kendt som byggemarkedet med de lave priser, og det er et butikskoncept, som danskerne i stor stil bakker op om. Hos jem & fix er man derfor heller ikke bange for at tale om vækst, og adm. direktør i jem & fix Claus Petersen udtaler:
- Udover at levere gode byggematerialer til lave priser har vi en klar målsætning om at være lokalt forankret med mange butikker i hele Danmark, så kunderne oplever, at der altid er en lokal butik i nærheden.
Kontakt
For yderligere information kan du kontakte adm. direktør Claus Petersen på 76 41 35 00.
Om jem & fix
jem & fix er et moderne lavpris byggemarked i vækst med over 1600 medarbejdere fordelt på 115 butikker i Danmark med hovedkontor i Vejle og 45 butikker i Sverige med hovedadresse i Löddeköpinge.
Vi skærer alle fordyrende omkostninger væk for at sikre kunden den laveste pris. Vi er lokalt forankrede med mange butikker, og vi indretter vores butikker ens og overskueligt, så vores kunder nemt kan finde varerne og udøve høflig selvbetjening.