Vinderholdet i Hedensted er Mads fra Aabybro, Christian fra Herning, Annika fra Nyborg, Jeppe fra Viborg og Natascha fra Skanderborg, som dog var fraværende ved præmieoverrækkelsen, da hun skulle til teoriprøve. Hun er nemlig ved at tage truckkort.
Hedensted er vinderholdet
Opgaven lød på at overtage butiksdriften i fem butikker og i fællesskab løfte driftsopgaven lige fra fx bemandingsplan, budgetlægning, kassesalg og til at præsentere nogle flotte og salgsklare butikker for kunderne. Butikscheferne havde kun stor ros til eleverne, som alle knoklede på med opgaven, men Hedensted tog førertrøjen i denne omgang tæt forfulgt af Fredericia.
- Der har været et enormt engagement og gåpåmod fra hver og en, og de har givet den fuld gas, uanset hvilken opgave de stod overfor derude. De har løftet opgaven til UG, og hverken jeg eller de respektive butikschefer i butikkerne har på noget tidspunkt været nervøse for, om de nu kunne løfte opgaven. Det er så fedt at se, fortæller regionschef i jem & fix Malene Anneken Skarby og fortsætter:
- Det er altid interessant at følge dem de 3 dage, i og med de aldrig har samarbejdet på denne måde før, men alligevel formår de at komme i mål med det, de har sat sig for. Det virker til, at de har formået at kommunikere godt og ikke mindst lytte til hinandens ideer og derudfra finde fælles fodslag og løsninger. Nogle meget friske unge mennesker som vi godt kan være stolte af i jem & fix.
Uddannelsesansvarlig Solveig Petersen er meget enig og fortæller:
Det er en flok meget ihærdige og dygtige elever, vi har. Alle syntes, det have været en rigtig god oplevelse, og de ville gerne have haft flere dage til opgaven, da de syntes, de kunne havde gjort meget mere, hvis de havde haft mere tid.
Eleverne blev fejret
De gode resultater i alle butikkerne blev fremlagt for butikschefer og regionschefer, og elevernes indsats blev fejret med både brunch på skolen og middag om aftenen.
Ingen tvivl om at det var trætte elever, der tog hjem til deres respektive butikker igen, men man mærker tydeligt deres engagement og fightervilje, så konklusionen er klar. jem & fix har elever, der præsterer til UG.