Du kan fortsat handle i vores butikker under visse hensyn18. marts 2020

Vi skilter med og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Det er ikke bare et krav, men også almindelig sund fornuft at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fx at holde afstand, vaske hænder ofte, bruge håndsprit og blive hjemme, hvis vi er det mindste syge. Vi bakker derfor 100% op om anbefalingerne og opfordrer alle til at tage dem yderst seriøst og hjælpe hinanden med at overholde afstandskrav i butikkerne, have tålmodighed og vise hensyn både til andre kunder og vores personale.

Adm. direktør i jem & fix Claus Petersen fortæller:

I jem & fix tager vi situationen om Coronavirus meget alvorligt, og vi følger situationen tæt.

Så længe vi kan leve op til myndighedernes krav og anbefalinger, fortsætter vi med at holde åbent. Det kræver selvfølgelig, at vi kan bemande butikkerne forsvarligt, og at både medarbejdere og kunder overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Lige nu holder vi åbent landet over, men situationen kan ændre sig, derfor anbefaler vi, at man orienterer sig på jemogfix.dk. Der kan man også købe et stort udsnit af vores varesortiment.

I jem & fix kan du altså stadig købe de produkter, der er nødvendige for at klare reparations- og vedligeholdelsesopgaver i hjemmet – både inde og ude.

Tak til vores trofaste kunder og alle vores dygtige medarbejdere.

Pas på jer selv og hinanden.

Skiltning i butikkerne

Der er skiltning i butikkerne, således vi sikrer overholdelse af myndighedernes retningslinjer. Fra og med den 29. oktober er det påkrævet at bære mundbind eller visir, når du handler i vores butikker, og medarbejdere i jem & fix vil også bære mundbind eller visir. Hvis man er undtaget for anbefalingen om brug af mundbind, vil den enkelte medarbejder bære et badge, så det er synligt, hvorfor der ikke bæres mundbind eller visir. 

Eksempler på skiltning:

Skilte med maks. antal i butikkerne

På baggrund af myndighedernes afstandskrav i butikken, har vi udarbejdet skilte, som fortæller hvor mange, der må være i de enkelte jem & fix butikker.

Antallet er beregnet ud fra butikkens indendørsareal fratrukket inventar såsom reoler, kasseø mv. og imødekommer krav om min. 4 m² frit gulvareal pr. kunde. Alle butikker har desuden også en udegård med ekstra plads i tillæg til indendørsarealerne.

For butikker med 800 m² indendørs gælder maks. 100 personer inde i butikken.

For butikker med 1000 m² indendørs gælder maks. 150 personer inde i butikken:

Du er således fortsat velkommen til at handle i jem & fix, men vi har en fælles opgave i at passe på hinanden og hjælpes med at holde afstand og undgå tæt kontakt, når vi handler i butikkerne. Se mere om de enkelte butikker og åbningstider her

Venlig hilsen
jem & fix

Del denne side: