Åbningsfest i Skanderborg og Struer

12. maj 2021

Søndag den 16. maj holder jem & fix åbningsfest i hele to butikker. Butikken i Skanderborg er flyttet i nye lokaler, og det samme er butikken i Struer, der i forbindelse med flytningen har fået drive-in.

Skilt fra jem & fix butiksfacade

Butikscheferne og deres teams er klar til at byde velkommen til lokale fix det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel.

- Vi glæder os til at se de lokale kunder og vise dem vores nye butik med drive-in. Vi holder åbent hver dag fra 8-19, så kom forbi og se vores nye lokaler, fortæller Thomas Kofoed Kristensen, butikschef i jem & fix i Struer.

Åbningsfest med masser af lavpris

Åbningsavisen gælder hele ugen, og den bugner ligesom butikken af gode produkter til lavpris.

På grund af corona-situationen er der fortsat en del restriktioner, som skal efterleves. Ved mange fremmødte på samme tid lukker butikkerne derfor kunder ind i hold. Eventuel kø vil ligeledes blive opdelt i mindre grupper. Så pas på hinanden og hold afstand – også i jem & fix.

Kør ind, læs på, betal, kør ud

Når du besøger jem & fix med drive-in, har du mulighed for at handle tunge og svært håndterbare varer direkte i bagagerummet eller traileren. Når du kommer til butikken, skal du bare følge skiltningen.

Der er afmærket, hvor du kan parkere, så du kan læsse dine varer. Det er også muligt at supplere med varer inde fra butikken, da der er indgang til butikken fra udegården. Når du har handlet færdig, registreres dine varer, så de er klar til betaling.

124 lokale selvbetjeningsbutikker

Byggemarkedskæden jem & fix er en 100 % dansk, familieejet virksomhed med lavpris som kerneværdi. Vi har 124 selvbetjeningsbutikker, som er indrettet ens og overskueligt og med synlig skiltning, så det er let at handle, og vores kunder nemt selv kan finde varerne.

- Udover at levere gode byggematerialer til lavpris har vi en klar målsætning om at være lokalt forankrede med mange butikker i hele Danmark, så kunderne oplever, at der altid er en lokal butik i nærheden. De nye lokaler i Skanderborg og den nye drive-in butik i Struer er en vigtig del af vores plan om hele tiden at optimere virksomheden og butikkerne, og vi glæder os til at byde velkommen i nye, flotte butikker, siger Peter Nyboe, salgs- og indkøbschef i jem & fix.

På jemogfix.dk kan du altid tjekke lagerstatus og se varernes placering i din lokale butik, inden du besøger os, så du nemt kan finde det, du står og mangler. Vi kalder det høflig selvbetjening, og det er bl.a. en af årsagerne til, at vi altid kan tilbyde de laveste priser.

Kontakt

For yderligere information kan du kontakte salgs- og indkøbschef Peter Nyboe på 76 41 35 00.