Butikschef Christian Kjærulff Petersen og hans team står klar i de røde trøjer, og de glæder sig til at byde velkommen til lokale fix det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel.
- Vi glæder os til at se kunderne og vise dem deres flotte, nye butik. Hylderne er fyldt op med lavprisvarer, og åbningsavisen gælder jo hele ugen, så vi håber, at mange vil komme forbi, fortæller den forventningsfulde butikschef.
På åbningsdagen den 20. marts er der gratis kaffe og wienerbrød til de morgenfriske fra 7-12, så kig forbi og få en hyggesnak og lidt sødt til ganen. Men husk at butikken først åbner dørene kl. 8.00.
Tag bare bilen og traileren med
En plantesæk så det kan spire og gro i haven, en praktisk regnvandstønde eller en ny grill til sommerens fester. Fyld indkøbsvognen, bilen og traileren op, for du kan få det hele, når jem & fix slår dørene op på Vestergårdsvej 30 i Næstved og byder på lutter gode lavprisvarer.
124 lokale selvbetjeningsbutikker
Byggemarkedskæden jem & fix er en 100 % dansk, familieejet virksomhed med lavpris som kerneværdi. Vi har 124 selvbetjeningsbutikker i Danmark, som er indrettet ens og overskueligt og med synlig skiltning, så det er let at handle, og vores kunder nemt selv kan finde varerne.
- Den nye jem & fix i Næstved er en vigtig del af vores plan om hele tiden at optimere butikkerne. Vi har 124 af slagsen, fordi vi vil være lokalt forankrede i hele Danmark, så kunderne oplever, at der altid er et lavpris byggemarked i nærheden. Vi glæder os til at byde kunderne velkommen i de nye, flotte lokaler, siger Peter Nyboe, salgs- og indkøbschef i jem & fix.
På jemogfix.dk kan du altid tjekke lagerstatus og varens placering hjemmefra, så du nemt kan finde det, du står og mangler. Vi kalder det høflig selvbetjening, og det er en af årsagerne til, at vi altid kan tilbyde de laveste priser.
Kontakt
For yderligere information kan du kontakte salgs- og indkøbschef Peter Nyboe på 76 41 35 00.