Sådan stabler du dit brænde
Skal brændeovnen holde dig varm gennem de kolde måneder? Så er det en god idé at overveje, hvad du vil fyre med og hvordan brændslet opbevares og bruges mest optimalt.
Læs guiden og bliv klogere på bl.a. tørring, stabling, optænding og hvad du må fyre med.
Hvad må jeg fyre med?
Du skal altid kun bruge rent og tørt brændsel, og vælg det, som ovnen er beregnet til i form af fx træpiller, -briketter eller kløvet pejsebrænde. Bruger du kløvet pejsebrænde, bør det som hovedregel overholde nedenstående kriterier, som samtidig kan være indikatorer for, at træet er tørt:
- Træet skal være hårdt og rent
- Træet må ikke have begroninger som svampe og mug
- Saften i træet skal være væk
- Årringe skal være tydelige
- Duften af harpiks skal være aftaget
- Barken har typisk løsnet sig
- Træet er blevet en del lysere
Fugtighed i træet
Fra naturens side består træ, som lige er blevet fældet, af ca. 50 % vand. For at træet er velegnet til fyring, skal vandindholdet ned på højst 18 %, da det giver den mest effektive og reneste forbrænding.
For at opnå en effektiv og ren forbrænding er det vigtigt, at træet er helt tørt, før du fyrer med det. På den måde undgår du tilsodning af din brændeovn og skorsten samt ekstra røgudvikling.
Tørretid på træ afhænger af flere faktorer. De vigtigste faktorer er:
- Træsorten
- Hvordan træet er kløvet
- Hvordan træet opbevares
Tørring af træet
Kløvet pejsebrænde kan du oftest finde en ovntørret og lufttørret variant. Den ovntørrede er klar til brug med det samme, hvorimod den lufttørrede skal tørre helt inden afbrænding.
Brænde tørrer bedst på et tørt sted med masser af udluftning, som f.eks. et brændeskur eller under et halvtag. Lad ikke brændet ligge direkte på jorden, men læg det f.eks. på en palle eller strøer, så du undgår, at brændet optager fugt fra jorden.
Som tommelfingerregel skal fyrretræ tørre i ca. 6 måneder hen over sommerhalvåret, hvorimod massivt løvtræ som bøg, eg og ask skal tørre i op til 18 måneder.
Kontrol af træet
Der findes flere muligheder for at kontrollere, om træet er tørt.
- Fugtmåler: Den mest effektive og nøjagtige måling laves ved at bruge en fugtmåler. Måleren stikkes i træet og giver en præcis måling af fugtindholdet
- Tørre-revner: Tørre-revner i enderne på træet er en god indikator for, at træet er tørt
- Sæbe-testen: En effektiv metode til at teste, om træet er tørt, er at smøre lidt sulfo på den ene ende af træet og puste kraftigt gennem træet fra den anden ende. Hvis sulfoen bobler op, er træet tørt, da luften fra pustet let trænger gennem træet
- Slag-testen: Slå to stykker træ sammen. Hvis der lyder et skarpt smæld, er træet tørt, men lyder der et tungt bump, er træet stadig fugtigt
Stabling
Det kløvede træ stables med barken opad og en af enderne på træet udad. På den måde er fordampningen størst, og evt. nedbør vil ramme barken ovenfra og dryppe af.
Hvis man har flere brændestabler, er det vigtigt, at der er et mellemrum mellem dem på min. 20-30 cm, så der altid er optimal luftcirkulation omkring brændet. Det anbefales at have maks. 2-3 m3 i en stabel. Undgå ukrudt og anden bevoksning omkring brændet, da det vil forlænge tørretiden.
Opbevaring af brænde i f.eks. garage eller carport vil forlænge tørretiden pga. manglende luft og lys. Undgå at opbevare fugtigt træ indendørs, da fugten kan forårsage fugtskader og i værste fald skimmelsvamp i huset.
Træbriketter eller brænde?
Træbriketter og træpiller er de billigste løsninger ift. normalt brænde, hvis man sammenligner energi-output. Grundet stor variation, såsom fugtighed og type af træet, vil man som hovedregel få 10 % bedre brændværdi ud af træbriketter og træpiller end normalt træ.
Selvom kiloprisen på træbriketter er højere, vil de på den lange bane tjene sig selv hjem.
Med træbriketter får man en ensartet type træ, som er letantændelig, af højere kvalitet og som brænder ved højere temperaturer end normalt træ. På den måde får man en mere komplet forbrænding og udnytter brændslet bedst muligt.
En anden fordel ved træbriketter er, at de er langt nemmere at opbevare, da de typisk fylder mindre end normalt kløvet træ.
Ift. kløvet brænde er der hårde og bløde træsorter, og faktisk afgiver alle træsorter ca. samme mængde varme pr. kg, så brændværdien er den samme for tørt træ. De hårde træsorter som fx ask, eg og bøg kan være sværere at tænde op, men de brænder og gløder længe. De bløde træsorter som fx birk og fyrretræ er derimod lettere at tænde op, men de brænder og gløder kortere. Birk er en populær og pæn træsort til brug i pejsen.
Artiklen fortsætter længere nede.
Sådan tænder du op og fyrer i brændeovnen
Har du lært at tænde op nedefra, skal du nu ændre denne arbejdsgang. For at minimere røg og sodpartikler er det faktisk det stik modsatte, du skal gøre. Luftspjældene skal altid være åbne, når du tænder op, så du opnår optimale trækforhold til at starte forbrændingen. Du kan evt. også lade ovndøren stå lidt på klem et par minutter, til ilden har fået godt fat.
Start med lægge et par brændestykker ind ved siden af hinanden. De skal ligge nederst og med et lille mellemrum, så der er luft omkring. Herefter skal du lægge nogle små optændingspinde på tværs af brændestykkerne og bygge videre med et par lag optændingspinde. Inden du lægger det øverste lag på, tilføjer du et par optændingsposer/-blokke eller alternativt lidt krøllet avispapir (ikke reklamer o. lign.), der kan tændes ild i. Undervejs i optændingsfasen, efterhånden som ilden får fat, kan du gradvist lukke for lufttilførslen. Du skal dog ikke lukke helt for den sekundære luft, der normalt sidder i højde med eller over brændet i ovnen, da du skal sikre, der er luft nok til en optimal forbrænding med klare flammer. Læs altid vejledningen til din brændeovn, så du ved, hvordan du bør indstille lufttilførslen på din brændeovn, og giv dig tid til at lære din ovn at kende i forhold til, hvordan trækket er i skorstenen, vejrmæssige forhold, hvilket brændsel du bruger osv. Selve optændingen tager ikke lang tid, hvis du med rigtig indstilling af lufttilførslen sikrer, der er maksimalt træk gennem skorstenen.
En måde at tjekke optændingen på er, at du undervejs lige holder øje med røgen. Gå udenfor, fornem om der lugter af røg og se efter, om der står kraftig, sort røg op af skorstenen. I så fald indeholder røgen sundhedsskadelige sodpartikler, og du generer såvel miljø som naboer unødigt. Jo mindre tydelig røgen er desto bedre.
Når brændet er ved at være brændt ned, og der stadig er gløder tilbage, er det tid til at fylde mere brændsel i ovnen. Her skal lufttilførslen tjekkes og indstilles på ny, så du fortsætter den optimale forbrænding. Hold øje med, at træet ikke bare ligger og ulmer, så det giver en kraftig røg, da der i så fald ikke er nok luft til optimal forbrænding. Og husk, det er bedre at fyre med mindre mængder træ, der hurtigt vil holde temperaturen oppe, end at fylde brændkammeret helt op, så du kvæler ilden.
Brændeovn og skorsten
Uanset om du allerede har en skorsten eller skal bygge en, skal du huske at kontakte det lokale skorstensfejerlaug og spørge hvilke lokale krav, der skal opfyldes, inden du installerer en brændeovn. Skorstensfejeren skal ligeledes tilse arbejdet før og efter installationen, og du skal tilmeldes en fejeordning. Er det en ny installation, skal du ligeledes have den tilføjet på din BBR-meddelelse. I denne opstartsproces bør du også sikre, at din brændeovn og skorsten passer sammen, så du opnår korrekt træk i skorstenen.
Vælg en brændeovn, der passer til det rum, hvor den skal placeres. Her skal du fx tage højde for, om det er ovnen alene, der skal opvarme rummet, eller om den er et tillæg til eksisterende varmekilde. I denne forbindelse er det også vigtigt at vurdere, hvor godt rummet/huset er isoleret. Som hovedregel er det dog vigtigt, at du ikke vælger en brændeovn med for stor effekt, da det vil være svært at fyre lidt i en stor ovn. Her er det bedre at fyre effektivt i en mindre ovn.
Rengøring og vedligehold af brændeovnen
Når alle gløder er gået ud og asken er kold, kan du tømme askeskuffen for aske. Du kan bruge en askestøvsuger til at fjerne aske fra brændkammeret, da en almindelig støvsuger risikerer at stoppe til. Lad dog gerne et tyndt lag aske ligge tilbage i bunden af brændkammeret som isolering mod bunden. Undervejs i rengøringen er det en god idé at tjekke, om pakningerne er ok og dermed tætte, da det ellers er vigtigt at udskifte dem.
Vælg rent og tørt brændsel, fyr korrekt, hold øje med ovnens tilstand ved rengøring og tjek skorstensfejerens bemærkninger efter fejning af skorstenen - så har du altid en god idé om, hvorvidt din optænding og fyring gøres rigtigt. Dermed kan du minimere risiko for løbesod og skorstensbrand.
