Byg dit eget fuglehus

Musvit, Blåmejse eller Gråspurv? Dette solide fuglehus kan være hjem for mange forskellige slags fugle. Her vil fuglen bygge sin rede, lægge æg og små fugleunger vil pippe. Fuglehuset kan åbnes, så du hvert forår kan fjerne gammelt redemateriale. I denne video viser vi dig, hvordan du selv kan bygge et fuglehus til haven.

Børn og sikkerhed

Den voksne bør afgøre, om barnet er egnet til at benytte el-værktøj. Ønsker man en lettere byggeopgave for barnet, kan man på forhånd save træet ud med en kapsav eller lignende.

Et godt tip

Vi har sendt byggevejledningen forbi fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening, som bekræfter, at kassen er bygget korrekt og er velegnet til almindelige, danske fugle. De anbefaler, at man ikke lægger redemateriale i kassen, når den er bygget færdig. Fuglene foretrækker selv at indsamle det. Man kan dog fjerne gammelt redemateriale hvert forår.

Materialeliste 

Følg vores links, og se udvalget

Trin 1

Sav den høvlede forskalling ud i 10 stykker (se målene herunder), som udgør delene til fuglehuset. Du vil få et lille stykke tilovers.

  • Fem stykker der bruges til forside, bagside og bund - på hver 19 cm.
  • Et kort bundstykke på 16,8 cm
  • To stykker "langt tag" på hver 25 cm
  • To stykker "kort tag" på hver 22,8 cm

Byg dit eget fuglehus - trin 1 | jem & fix

Trin 2

Start med at lave det hul, som fuglen skal igennem for at komme ind i kassen. Først skal du finde det rigtige sted at bore hullet. Tag et forside-stykke (19 cm) og marker med en streg halvvejs på den lange led. Nu er stykket delt i to kvadrater. Sæt et kryds mellem hjørnerne i det ene kvadrat, og tegn et kryds. Du skal bore, der hvor stregerne mødes i krydset.

Byg dit eget fuglehus - trin 2 | jem & fix

Trin 3

Spænd træet godt fast med skruetvinger, og bor hul med en 30 mm hulsav eller spadebor. Her kan den voksne hjælpe, hvis det er nødvendigt. Det bliver pænest, hvis du starter boringen på træets høvlede side.

Byg dit eget fuglehus - trin 3 | jem & fix

Trin 4

Tag den korte (16,8 cm) og den lange bund (19 cm), og saml dem med dykkersøm. Sørg for at det er den korte, som overlapper den lange – her på billedet kan vi se det lange stykke ovenpå bordet. Det er lettest at spænde træet fast, så du har hænderne fri til hammer og søm. Nu har du lavet et "V" med lige lange sider.

Byg dit eget fuglehus - trin 4 | jem & fix

Trin 5

Læg "V’et" på dit arbejdsbord, og fastgør forsidepladerne (19 cm) med dykkersøm. Sørg for at hullet kommer til at være i øverste hjørne.

Byg dit eget fuglehus - trin 5 | jem & fix

Trin 6

Vend fuglekassen om, og fastgør bagsidepladerne (19 cm) på samme måde.

Byg dit eget fuglehus - trin 6 | jem & fix

Trin 7

Nu skal taget samles. Start med et stykke af det lange tag (25 cm). Brug det som det bagerste stykke langt tag. Brættet skal flugte med fuglehusets bagkant og det skal stikke 2,15 cm ud over fuglehusets "korte tagside". Når brættet er placeret korrekt, kan du holde det fast med nogle skruetvinger. Fastgør med søm.

Byg dit eget fuglehus - trin 7 | jem & fix

Trin 8

Sæt så det andet stykke lange tag fast med søm. Det skal ligge parallelt med det bagerste tag, du lige har sat fast.

Byg dit eget fuglehus - trin 8 | jem & fix

Trin 9

Nu er turen kommet til det korte tag (22,8 cm). Sæt første stykke fast på forsiden. Det skal ligge, så det bliver overlappet af det lange træ. Stabiliser stykket ved at banke søm gennem det lange tag, ned gennem overlappet og ind endetræet på det korte træ.

Byg dit eget fuglehus - trin 9 | jem & fix

Trin 10

Nu skal hængslet og det bagerste stykke korte tag sættes på. Du skal skrue ind i endetræet på bagsidens lange tag. For at formindske risikoen for, at træet flækker, skal du bore for med et bor, der har samme diameter, som de skruer du skal bruge. Brug gerne en håndskruetrækker til at sætte skruerne i, så har du mere kontrol.

For at undgå at det bagerste stykke tag skal klapre i hængslet, eller blæse op i stormvejr, kan du sætte det fast med en skrue, hvis du har lyst.

Byg dit eget fuglehus - trin 10 | jem & fix

Trin 11

Den høvlede forskalling har en "fas", altså rundede kanter, der hvor den er høvlet. For at give kassen et mere helstøbt og nydeligt udtryk kan du runde kanterne med et stykke sandpapir korn 80.

Byg dit eget fuglehus - trin 11 | jem & fix

Trin 12

Sæt hængeblikket på med skruerne, som følger med i pakken. Vær opmærksom på ikke at skrue ned i det stykke tag, der skal kunne åbnes.

Byg dit eget fuglehus - trin 12 | jem & fix

Trin 13

Tillykke, du har nu bygget et fuglehus!
Hæng det op i ca. 1,5 meters højde, gerne på en østlig eller sydvendt væg eller i et træ. Helst ikke et alt for solrigt sted da det kan blive meget varmt om sommeren. Når ungerne har forladt reden, og huset står tomt, kan du åbne det og gøre det rent. Så kan det bruges igen og igen.

Byg dit eget fuglehus - trin 13 | jem & fix

Filmen er lavet i samarbejde med Frederik Hessellund fra KFUM-Spejderne i Danmark. Frederik har været KFUM-Spejder i 15 år og er tilknyttet Aalborg Distrikt.