Elever søges til jem & fix i hele Danmark

Er du klar til en lærerig og spændende hverdag i en virksomhed med mange udviklingsmuligheder?

 

jem & fix er Danmarks eneste lavpris byggemarked og en del af Harald Nyborg-koncernen. Vi har succes, er i solid vækst og arbejder blandt andet på at åbne nye butikker til at supplere vores nuværende 124 af slagsen i Danmark samt vores butikker i Norge og Sverige.

Vores organisation er uformel og flad med kort vej fra beslutning til handling, og vi søger nu de elever, der vil være med til at forme fremtiden sammen med vores øvrige 1900 engagerede medarbejdere.

 

Rollen som elev

Som elev i jem & fix bliver du en vigtig del af teamet i din butik, og du opnår hurtigt ansvar for egne vareområder. Dagligdagen er præget af højt tempo og varierende arbejdsopgaver, så du skal kunne lide at have flere bolde i luften og yde dit bedste hver dag.

Som person ser vi gerne, at du er fuld af energi og har motivationen helt i top - til gengæld giver vi plads til læring og personlig udvikling i en organisation, der er præget af vinderkultur og sammenhold.

Uddannelsen veksler mellem teori og praksis, og der er indlagt skoleophold, hvor du, sammen med andre jem & fix-elever fra hele landet, opnår teoretisk grundlag for uddannelsen og styrker din koncept- og forretningsforståelse. Opholdene foregår på IBC - Innovationsfabrikken i Kolding, og der er seks skoleophold i alt fordelt på de to år, som uddannelsen varer.

I jem & fix vægter vi din uddannelse og det stærke fællesskab højt, og derfor er overnatning i forbindelse med skoleopholdene påkrævet – jem & fix betaler naturligvis for dette.

 

Din baggrund 

For at søge ind på elevuddannelsen i jem & fix kræver det, at du har gennemført en af nedenstående uddannelser.

  • HHX eller EUX (detail, handel, kontor)
  • EUS eller GF2 (detail)
  • HG (adgangskrav til detailhandelsuddannelsen med specialer skal stå på beviset)
  • HF, STX eller HTX (Skal suppleres med de merkantile kompetencer fra handelsskolens grunduddannelse på i alt fem uger)

 

Vi forventer, at du:

  • Brænder for salg og trives i et tempofyldt miljø
  • Er klar på en uddannelse fyldt med nye indtryk og en masse læring
  • Kan yde kundeservice ved kassen og på salgsarealet
  • Arbejder selvstændigt og har let til smil
  • Bidrager til den positive stemning i butikken

 

Vi tilbyder dig:

  • En vinderkultur i et stærkt koncept
  • Hurtigt ansvar for egne produktområder
  • En personlig vejleder, der hjælper og støtter dig gennem din uddannelse
  • Gode karrieremuligheder efter endt læretid
  • Deltagelse i den årlige jem & fix personalefest
  • Personalerabat hos jem & fix, Harald Nyborg og Daells Bolighus

 

Lyder det interessant?

Hvis du er åben og ærlig, elsker detailbranchen og har drive til at udvikle dig selv og din karriere sammen med jem & fix, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Stillingerne ønskes besat 1. september 2022, så send os din ansøgning snarest muligt. Vores kandidater vurderes og indkaldes til samtale løbende.

 

Hvor bor du?

jem & fix har 124 butikker fordelt over hele Danmark, så vi finder helt sikkert også den rette til at skabe rammerne om din uddannelse. Vi kalder til samtale efter din bopælsadresse, men har du specielle ønsker til geografien, bedes du anføre dette i forbindelse med, at du sender din ansøgning på vores hjemmeside

Vil du vide mere om vores elevuddannelse, kan du klikke dig ind på www.jemogfix.dk/elev - her kan du se vores elevfilm, læse mere om elevernes hverdag og chatte med os.

Hvis du har yderligere spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at sende os en mail på: elevplads@jemfix.com

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

 

Kontakt HR på:
Tlf.: 76 41 35 00
Mail: elevplads@jemfix.com

Følg vores elevside på