Film Videofronter Elev Melissa

Sådan ser en typisk hverdag ud i butikken

Her kan du danne dig et overblik over, hvordan en typisk dag i jem & fix kunne se ud. Du får ligeledes et kendskab til de opgaver samt det indhold, uddannelsen eksempelvis kan byde på. Dagene er aldrig ens, men herunder kan du få et lille indblik i, hvordan en typisk dag kunne se ud.

Er det her din nye hverdag?

8.00

Du møder ind og finder ud af med dine øvrige kolleger, hvem der skal lave hvilke opgaver i løbet af dagen. Derefter køres facadevarer ud, og butikken gøres klar til at blive åbnet kl. 08.00. Det er vigtigt, at vi er 'salgsklar' fra morgenstunden, så der vil være opgaver omhandlende let rengøring og oprydning, inden vi åbner butikken for kunderne.

9.00

Det er vigtigt, at der altid er de nødvendige varer i butikken. Du skal derfor bestille varer hjem og sørge for, at kundens forventninger bliver indfriet. Ligeledes skal der følges op på den aktuelle markedsføring samt diverse vareoplæg i butikken. En vigtig opgave i den forbindelse er arbejdet med at trimme butikken og sikre mersalgsvarer på strategisk udvalgte steder.

Butikkens suverænt vigtigste funktion er kassen – det er her, du virkeligt kan gøre en forskel over for de mange kunder, der hver dag besøger vores butikker. Du skal være smilende, udadvendt og dynamisk – til gengæld vil du få et helt særligt bånd mellem dig selv og kunderne. En typisk vagt i kassen varer 1-2 timer, hvor der også er tid til at arbejde med mersalg i kasseområdet samt eventuelle returvarer.

13.00

Vareindleveringen lukker klokken 14.00, så nu begynder de sidste varer at lande til dagens opfyldning. Det er vigtigt at være grundig i varemodtagelsen, så der tages god tid om hver enkelt kasse eller palle, inden denne køres til dens endelige placering i butikken. Nogle varer fyldes direkte på hylder, mens andre skal gemmes til senere markedsføring – det er din opgave at være på forkant med varerne og hele tiden sikre en fornuftig strøm af disse.

 

En stor del af det at være elev i jem & fix er kontakten med kunderne. Meget af den daglige tid foregår på butiksgulvet, hvor det er vigtigt at være synlig og imødekommende. Vi hjælper i den udstrækning det er muligt, og ingen kunder må forlade vores butikker uden at føle sig høfligt betjent. Nogle opgaver er man ene om, mens andre med fordel kan udføres af flere personer med forskellige færdigheder – på den måde får vi en løbende og kompetent oplæring.

17.00

En typisk lukkevagt i jem & fix indebærer opgaver som rengøring og generel oprydning efter en travl dag. Du skal ligeledes have talt din kasse op og sikre, at denne stemmer. Derefter kan du begynde at køre facadevarer ind og gøre klar til at lukke butikken kl. 19.

Skoleophold

Det tager to år at blive elev i jem & fix, og som en del af uddannelsen kommer du på seks sjove og lærerige skoleophold af en uges varighed på Innovationsfabrikken i Kolding sammen med øvrige jem & fix-elever. jem & fix og IBC Innovationsfabrikken i Kolding arbejder i en tæt dialog med at opbygge din elevuddannelse. Det betyder, at som elev tager du viden fra din hverdag i butikken med på skolen, og efterfølgende tager du viden fra skolen med tilbage til butikken, hvor den nye viden prøves af. Efter hvert skoleophold vil der være tilknyttet en opgave, der tager udgangspunkt i jem & fix og det lærte.

 

 

(Billede fra IBC Innovationsfabrikken i Kolding)

 

På de seks skoleophold vil du bliver undervist i forskellige moduler, der bl.a. klæder dig rigtigt godt på inden for butiksdrift, salgsoptimering, varehåndtering og ikke mindst service i et byggemarked, der har lave priser og høflig selvbetjening som sin kerne. En typisk undervisningsdag indeholder motion, indlæg fra elever, underviser, leverandører og opgaver taget fra din hverdag. Vi holder dig ikke fast bænket til undervisningslokalet hele dagen, men tager mange af lektionerne i små etaper - dagligdagen må gerne være levende. Forvent ikke undervisning, hvor vi giver dig alle løsningerne, men derimod en hverdag som er anderledes, og hvor du finder løsningerne i samarbejde med dine kolleger på holdet.

Samarbejde mellem butikkerne og underviserne sikres bl.a. ved elevevalueringer, som efter hvert skoleophold sendes til din butikschef/vejleder, så vi sikrer opfølgning mellem de forskellige moduler.

Under skoleopholdene bliver du indlogeret i lejligheder på Kolding Hotel Apartments (http://www.koldinghotelapartments.dk/). I bor typisk 4-6 elever i samme lejlighed, og der er rig mulighed for at lære de andre elever godt at kende og hygge jer sammen i fritiden. Derudover kan der også være sociale aktiviteter som fx fælles hockeykamp om morgenen inden undervisning, fællestur til klatrepark eller en hyggelig aften med lidt godt at spise.

Som afslutning på dit elevforløb får du desuden mulighed for at drive din egen butik i tre dage sammen med et lille hold elever afsluttende med en fagprøve. Og hey, så er du fuldblods jem & fix’er!

Med en fuldendt elevuddannelse i baggagen har du rig mulighed for at avancere til andre gode stillinger i jem & fix eller i den øvrige detailhandel for dens sags skyld.

Film Videofronter Elev Laerer

Moduler i elevforløbet

Uddannelsen veksler imellem praktik i en af vores butikker og skoleophold. I butikken får du muligheden for at prøve alt det af i praksis, som du lærer på skoleopholdene. Opholdene er inddelt i 6 forskellige moduler, hvor du ud fra nedenstående model kan få et bedre indblik i modulernes indhold.

Film Videofronter Elev Brand Hovedfilm

Vil du vide mere?

 

Kontakt HR på:
Tlf.: 76 41 35 00
Mail: elevplads@jemfix.com

Følg vores elevside på