Skibhuskvarterets fællesbane

02. februar 2026
Ansøger: Det selvejede børnehus Svanegården
Skibhuskvarterets fællesbane Det selvejende børnehus Svanegården ønsker fornyelse af boldspilsområdet. Målet er at udvikle et miljø som kombinerer leg, glæde og læring. Det fornyede område vil fungere som et samlingspunkt og danne ramme om en bred vifte af aktiviteter til glæde for nærmiljøet. Området skal kunne tilpasses forskellige aktiviteter og aldersgrupper og understøtte børnenes trivsel, motoriske udvikling, nysgerrighed og sociale kompetencer.
Formålet med projektet er at skabe et bevægelsesrum for børn, hvor menneskelig aktivitet og natur kan sameksistere i tæt forening. Vi ønsker at øge børnenes motivation for bevægelse og leg for herigennem at øge børnenes forudsætning for udvikling, læring og trivsel. Et mere attraktiv boldområde vil øge børnenes motivation til boldspil og herved give børnene mulighed for at opnå de glæder og færdigheder, der skabes ved boldspil herunder motorisk udvikling, bevægeglæde og fællesskab. Boldområdet vil give mulighed for et øverum med fokus på at have det sjovt. Vi håber, at boldområdet kan blive et samlingssted/fællesbane for både børnehaven og nærmiljøet, hvor der vil være plads til leg, sjov og fællesskab både inde og ude for banen. Svanegården er et selvejende privat børnehus beliggende centralt i Skibhuskvarteret, Odense C. Svanegården består af 17 vuggestuebørn og 71 børnehavebørn. Målgruppen for projektet er de børn, forældre og personale, der har deres daglige gang i Svanegårdens Børnehus. Samtidigt benyttes legepladsen altid efter lukketid af skolebørn og børnefamilier, som anser den som en offentlig legeplads. Vi ønsker at gøre Svanegårdens legeplads endnu mere attraktiv for nærområdet og at den bliver et endnu større samlingspunkt for socialt liv og derved kan bidrage til bedre livskvalitet for nærmiljøets børn, unge og familier. Boldspilområdet vil blive bygget af forældre til børn i børnehaven, faciliteret af forældrebestyrelsen. Der vil være tilknyttede håndværkere til at kvalitets- og sikkerhedssikre at boldområdet bliver bygget efter gældende regler og med fokus på sikkerhed. Projektet vil komme alle børn i børnehuset og lokalmiljøet til gavn. Med støtte fra ”I fixer, vi støtter” kan vi realisere et holdbart og funktionelt udeområde, der styrker fællesskabet og giver børnene endnu bedre muligheder for leg og læring under åben himmel.

Ønskede materialer

9062792 terrassebrædder R3 termofyr 25*115*3600 mm 96
9057375 imp. stolpe i fyr 97*97*2,4 18
9047287 imp. stolpe i fyr 70*70*3 20
9054774 Terresseskruer 4,8*75 mm 10
9083338 Gori 304 klar træolie 5l 20
9047121 muldjord hapet safeston2 8