Skibet IF U7 fodbold “ med hjertet på banen”
29. maj 2025Kære Jem & Fix, Vi skriver til jer på vegne af det fantastiske U7-hold (snart U8) i Skibet IF, som består af en flok energiske og engagerede børn, der elsker fodbold og fællesskab. Hos os handler det ikke kun om fodbold – men også om sammenhold og sociale værdier. Det er vigtigt for os at lære børnene at tage ansvar og gøre en forskel for andre. I marts måned gik hele holdet sammen om at samle pant ind til fordel for Børnecancerfonden – og det lykkedes dem at indsamle hele 22.000 kr.. Det er vi enormt stolte af. Vi deltager desuden i mange stævner rundt omkring i landet – i både sol, regn og blæst – og derfor drømmer vi nu om lidt bedre forhold til vores ture og udendørs aktiviteter. Vi ønsker os: * En pavillon, som kan give skygge og læ til både spillere og forældre, * To træk-ud bænke, som kan bruges både til kampe og pauser, * En trækvogn, der kan gøre det lettere at transportere udstyr. Vi ved, at Jem & Fix har en stærk tradition for at støtte lokale foreninger og initiativer, og vi håber meget, at I vil overveje at støtte os i dette lille, men vigtige projekt for børnene.
Ønskede materialer
9065147 Sunlife, fold ar bænk 6 personer 2
9047408 Sunlife, Easy up pavillon 1
9057850 Sandvægte 1