Ny depotrum for VITA naturforenin

03. december 2025
Ansøger: Vita Naturforening
Vi har et gammelt depotrum, der trænger til en ny dør samt et bedre reol- og opbevaringssystem. Vi oplever ofte rotter og mus, som gnaver i ting, der står frit på gulvet.
Vores projekt handler om at renovere og sikre Foreningen VITA's depotrum, som i dag er i meget dårlig stand. Depotet fungerer som vores base for alt det udstyr, vi bruger til naturformidling, frilufts aktiviteter og gratis arrangementer for børn og familier i Høje Taastrup. Desværre er rummet gammelt, utæt og uden ordentlig opbevarings struktur. Det betyder, at mus og rotter gentagne gange trænger ind og ødelægger vores grej, som ofte står på gulvet, fordi vi mangler solide reoler og lukkede opbevaringsløsninger. Det resulterer i både ekstra udgifter og tab af udstyr, som ellers skulle bruges til vores aktiviteter. Foreningen VITA er en frivillig, non-profit forening, der arbejder for at give børn og familier let adgang til natur, fællesskab og læring. Vi afholder hver måned gratis natur arrangementer, hvor deltagerne ikke behøver tilmelding eller udstyr, vi stiller det hele til rådighed. Vores arbejde er vokset, og depotet er blevet en afgørende del af vores drift. Uden et sikkert og funktionelt opbevaringssted kan vi ikke vedligeholde eller udlåne vores grej, og vi risikerer at måtte aflyse arrangementer. Projektet består af at udskifte døren, tætne rummet, etablere robuste reoler og skabe et praktisk og sikkert opbevaringssystem. Foreningens frivillige står selv for arbejdet, men vi har brug for økonomisk støtte til materialer, værktøj og de nødvendige forbedringer, der kan sikre et holdbart resultat. Med støtten kan vi bevare vores udstyr, styrke vores aktiviteter og sikre, at endnu flere børn og familier kan få gode oplevelser i naturen, gratis og tilgængeligt for alle. Ps: Vi skal bygge en ny dør selv og der har jeg skrevet 5000kr til træværk, det er estimeret.

Ønskede materialer

9049394 Stålreol grå m/4 hylder 160 x 180 x 60 cm 7
9056458 Plast1 plastboks m/låg klar - BoxOne 40 50
9021536 Krydsfiner 12 mm - 80 x 120 cm 3