Maleri på Mur i lukket rygegård på Lukket intensivt afs.

01. juli 2025
Ansøger: Psykiatrisk Center Glostrup. Region Hovedstadens psykiatri
"Skab daglig glæde og motivation for mennesker med psykisk sygdom og som befinder sig i den akutte fase af deres sygdomsforløb under indlæggelse på et lukket intensivt afsnit"
Jeg henvender mig, da jeg er oversygeplejerske på intensivt lukket afsnit 811, Psykiatrisk Center Glostrup. Vi har, på afsnit 811, et stort ønske om at forbedre vilkårene for de indlagte patienter blandt andet ved at forskønne vores ”rygegård”, hvor patienterne ryger mens de er indlagt. Derfor vil jeg høre, om I kunne være interesseret i at donere spraymaling til en væg i ”Ryge-gården”, som aktuelt er grå! Vi har et ønske om at få lavet et flot maleri på denne grå væg til glæde for patienterne, og har kontakt til en maler, som vil kunne stå for dette arbejde. Vi vil evt. kunne skrive jeres firmanavn ind i billedet og på den måde gøre opmærksom på donationen. Væggen er 4 m. x 2,4 m. – se billede.Afsnit 811 er et intensivt lukket afsnit med plads til 13 patienter. Man skal være fyldt 18 år og alle patienter har en psykiatrisk lidelse og flere har et sideløbende forbrug af euforiserende stoffer. På afsnit 811 har vi en gs. indlæggelsestid på 1-3 måneder. Enkelte er indlagt op til år, hvis der er en retslig foranstaltning. Når man indlægges på afs. 811, er man i den akutte fase af sit sygdomsforløb. I afsnittet gør vi meget ud af, at der er godt og trygt at være, så man har muligheden for at komme sig og få det bedre. Vi ønsker, at patienter, som er indlagt på afs. 811 skal have en positiv oplevelse og at det skal være en indlæggelse man husker tilbage på, hvor man fik den behandling og støtte, man havde brug for. Vi ved fra flere patienter, at omgivelserne (farver på væggene, pæne møbler m.v.) har stor betydning, når man er indlagt og ikke har muligheden for at gå ud. Vi gør meget ud af, at der er gode og meningsfulde aktiviteter i afsnittet og at afsnittet har et hyggeligt og ”hjemligt” præg. Nu har vi som beskrevet et stort ønske om, at gøre udearealerne indbydende, trygge og rare at være i. I må endelig kontakte mig ved spørgsmål eller andet, jeg uddyber meget gerne ansøgningen. På forhånd tak for jeres tid og god sommer. Dbh. Mette Gaardsted.

Ønskede materialer

96650024 Spraysortiment Hardcore 20 stk. inkl. caps 10