Ingeniørdysten

13. maj 2025
Ansøger: SIF Studiestart
Vi skriver til jer på vegne af SIF Studiestart, da vi i år står for at afholde “Ingeniørdysten”. Ingeniørdysten er en del af introtiden for nye ingeniørstuderende på 1. semester på SDU Odense. Vi søger sponsor til materialer, hovedsageligt 200 stk. ”Reglar - 45x95 2400 mm”, som samtidigt ønsker at støtte arrangementet og få eksponering over for en gruppe studerende, der netop er startet på deres ingeniøruddannelse.
Ingeniørdysten er en konkurrence, hvor deltagerne i grupper får udleveret materialer og værktøj til at bygge en katapult eller andet maskineri, der kan kaste en kartoffel længst muligt. Udover at teste de nye studerendes umiddelbare ingeniørfærdigheder, er dysten også en disciplin i samarbejde, der er med til at styrke dynamikken i den gruppe som de tilfældigt er blevet tildelt. Dette skaber sammenhold på tværs af uddannelserne og er med til at give de studerende en god start på det sociale aspekt af deres uddannelse. Støtten til denne aktivitet er samtidig med til at finansiere de øvrige studiestartsaktiviteter, som sikrer, at alle 1. semester ingeniørstuderende får en god start på deres studie. Med jeres støtte kan vi skabe de bedste rammer for de nye studerende og give dem en solid, social og faglig start på deres uddannelse.

Ønskede materialer

9057358 Reglar - 45x95 2400 mm 200