Frivillige unge spejdere puster nyt liv i gammel spejderhytte

02. juni 2025
Ansøger: Spejdergruppen Invictus & Spejderløbet CCMR
Vi er to spejderforeninger, der sammen vil genoplive en nedslidt spejderhytte. Med maling, værktøj og frivillige kræfter vil vi skabe et levende mødested i naturen for børn og unge. Projektet er både praktisk og meningsfuldt – og med jeres hjælp bliver det virkelighed.
Vi er Spejderløbet CCMR og Spejdergruppen Invictus, og vi har i fællesskab lejet en gammel spejderhytte, som har stået tom og ubrugt i flere år. Vi ønsker at bringe nyt liv til stedet, så det igen kan danne rammerne om weekendture, naturoplevelser og fællesskab for vores grupper og andre interesserede. Men hytten kræver en kærlig – og praktisk – hånd, før den kan tages i brug. Udendørsarealerne er groet til. Vi ønsker at rydde og vedligeholde området med elektrisk ukrudtsbrænder, fliserenser, kantskærer, hækkeklipper og græstrimmer. En lang forlængerledning skal sikre, at vi når rundt på hele grunden. Hytten trænger også til en gennemgribende opfriskning. Udvendigt skal vægbeklædning og sokkel males, for at skabe et indbydende udtryk. Indvendigt skal vægge og loft have grunder og maling. Derudover har vi brug for redskaber, afdækningsfolie og dragter, så vi kan male sikkert og effektivt. Gulvene er brændte og ødelagte. Vi fjerner det gamle gulv, lægger underlag og derefter nyt vinylgulv i egetræsmønster i opholdsrum og gråt vinyl på toiletter. Projektet afsluttes med fejelister for et flot resultat. Praktiske reparationer inkluderer montering af vægrist på emhættens udsugning, så vi undgår fuglereder i røret, samt ny rørholder til det løse nedløbsrør, så regnvandet ledes væk fra bygningen. Alle opgaver udføres af spejdernes egne frivillige – unge og voksne ildsjæle – som får værdifuld gør-det-selv-erfaring og fælles ejerskab over stedet. Med jeres støtte kan vi skabe et trygt og inspirerende samlingspunkt i naturen – og give den gamle hytte en ny fremtid.

Ønskede materialer

9049549 Universalbrænder 3-i-1 2000 W 1
9061607 Fliserenser 3
9064801 Kantskærer asketræ 106 cm 2
9052140 El-hækkeklipper 650 W 1
9054624 Græstrimmer 550 W 1
9357200 Hobbykabelsæt 30 meter mørkegrøn 3
9030982 Sokkelmaling vandbaseret grå 5 liter 2
9049903 GORI 608 dækkende træbeskyttelse ren hvid 2,5 liter 2
9062645 GORI 618 dækkende træbeskyttelse kulsort 5 liter 3
9041059 Spærregrunder til træ 2,5 liter 17
9032277 Væg- og facademaling glans 25 hvid 5 liter 13
9055811 Sandpapir rulle korn 80 – 93 mm x 50 m 1
9035677 Træfix penselsæt med 4 dele 10
9059295 Malertape 3 x 50m 5
9020430 Afdækningsfolie 2 x 50 meter 2
9000160 Montagesæt til gulve - 22 dele 5
9074908 Afirmax vinylgulv Newport Oak 75
9054472 Readyfix gulvunderlag 2 mm – 1 x 12 m 12
9359319 Sandliste plast hvid - 10 x 16 x 3000 mm 37
9059767 Moderna vinylgulv V-Solid Grey Sandstone 10
9057034 Vægrist med net Ø165 mm - galvaniseret 1
9412649 Rørholder grå plast 1