FDF og Spejderne i Tivoli

04. marts 2025
Ansøger: foreningen "FDF og Spejderne i Tivoli"
Vi søger støtte til selv at bygge inventar til vores teltby – arbejds- og samlingspunktet for de frivillige under “FDF og Spejderne i Tivoli”, et spejderarrangement i Tivoli Friheden, der samler over 2.000 børn og unge til en weekend med aktiviteter og fællesskab. Teltbyen fungerer som base for de ca. 100 frivillige, der gør arrangementet muligt. Med jeres hjælp kan vi skabe bedre rammer for deres indsats, hvilket vil løfte oplevelsen for både frivillige og deltagere.
Beskrivelse af projektet og hvorfor vi søger støtte: Vi arrangerer “FDF og Spejderne i Tivoli” – et event for mere end 2.000 børn og unge, der foregår i Tivoli Friheden i Aarhus. Eventet er en weekend fyldt med aktiviteter, samarbejde og oplevelser, hvor deltagerne får mulighed for at skabe minder og styrke fællesskabet. Bag kulisserne står omkring 100 dedikerede frivillige, som arbejder hårdt for at koordinere og afvikle arrangementet. Vores teltby fungerer som arbejdsplads og base for de frivillige. Og som man kan se på billederne trænger den virkelig til et løft! Det er i disse rammer, vores frivillige koordinerer opgaver, holder pauser og spiser sammen. Dette er især vigtigt, fordi de kommer fra forskellige organisationer og ikke nødvendigvis kender hinanden i forvejen. For at skabe bedre rammer ønsker vi at bygge inventar som robuste reoler til opbevaring, arbejdsborde og et receptionsbord, der skal bruges som centralt koordinationspunkt. Inventaret vil forbedre de praktiske forhold og gøre det nemmere for de frivillige at fokusere på deres opgaver. Inventaret skal passe i vores telte og må ikke fylde så meget, når det skal opbevares på vores lager imellem arrangementer. Derfor er den gode løsning, at vi bygger noget selv fra bunden. Vi søger støtte til materialer som plader, træ, skruer og beslag, der skal bruges til byggeriet. Alt arbejde vil blive udført af vores frivillige, som har den nødvendige erfaring og kompetencer til at løfte opgaven. Med jeres hjælp kan vi sikre, at teltbyen bliver en funktionel og indbydende arbejdsplads for de frivillige. Dette vil ikke kun styrke fællesskabet blandt de frivillige, men også sikre et bedre og mere velorganiseret arrangement for de mange børn og unge, der deltager. Ved at investere i kvalitetsmaterialer kan vi skabe løsninger, der holder i mange år og kan genbruges til fremtidige arrangementer. Dette understøtter både bæredygtighed og økonomisk ansvarlighed i vores arbejde som frivillig forening.

Ønskede materialer

9025202 Trailerplade t/renovering 125 x 250 cm 4
9021534 Krydsfiner 6 mm - 80 x 120 cm 18
9066947 Skillerumslægte 38 x 57 mm x 4,2 meter 12
9052623 Reglar 47 x 50 mm x 3 m 8
9057349 Høvlet forskalling 22 x 100 mm 16
9057346 Imp. høvlet fyr 19 × 100 × 3000 mm (15 × 95 mm) 12
9358201 Hård træfiberplade 2,5 mm - 61 x 122 cm 6
9052910 Hægtebeslag 43 x 15 mm 4 stk. 12
9000261 https://www.jemogfix.dk/6-stikdaase-med-skraa-udtag-og-1-5-m-ledning-hvid/7110/9000261/ 16
9048209 OSB-3 plade SE 10 mm - 1197 x 2390 mm 5
9052927 Pianohængsel 420 mm 2
9066947 Skillerumslægte 38 x 57 mm x 4,2 meter 11
9000930 NKT Fasteners SPUN+ skrue elz. 4,0 x 25 mm 200 stk. 2
9029641 NKT Fasteners SPUN+ skrue elz. 5,0 x 60 mm 200 stk. 2
9029638 NKT Fasteners SPUN+ skrue elz. 4,0 x 50 mm 200 stk. 2
9063372 Vinkelbeslag 60 × 60 × 40 mm 20-pk. 2