Etablering af omklædningsrum til vores medlemmer

11. juni 2025
Ansøger: All Star Gym
Vi ønsker at bygge et todelt omklædningsrum i kælderen, så medlemmer kan klæde om før og efter træning, og så der er et sted hvor medlemmer kan opbevare deres ting og sager under træningen. I skal støtte os fordi vi så gerne vil glæde vores medlemmer med et omklædningsrum til både mænd og kvinder, og der findes jo ikke noget bedre end at glæde både store og små.
All Star Gym er en folkeoplysende forening som har eksisteret siden 2021. Vi underviser børn, unge og voksne i thaiboksning. I april måned gik vores store drøm i opfyldelse, og vi flyttede til vores egne lokaler på Åboulevarden i København. Indtil da har vi lejet os ind på timebasis i Østerbrohuset på Østerbro. Da vi overtog de nye lokaler gik vi straks i gang med at gøre dem klar til at vi kunne rykke den daglige træning herover. De nye lokaler var tidligere en cykelhandler, så der var selvsagt en masse ting som skulle laves. Vi har lavet gulvarealet, som vi bruger i den daglige undervisning, et hyggeligt fælles opholdsrum, samt bygget en reception. Alt dette er finansieret af penge, som foreningen har kunne ligge til side igennem de sidste 3 år, samtidig med at vi har været adskillige ture på genbrugspladsen efter inventar og materialer. Et stort ønske fra vores medlemmer er at vi får bygget et todelt omklædningsrum i det ene rum i kælderen. På nuværende tidspunkt er der ikke midler i foreningen til at realisere dette, da størstedelen af indtægterne fra kontingenter går til at betale husleje, og derfor søger vi jeres pulje til at finansiere vores projekt. Der skal bygges en skillevæg, som deler rummet i to, og så skal der indsættes to døre, som giver adgang til hvert sit omklædningsrum. Inde i hvert omklædningsrum skal der være bænke til at sidde på, knager til at hænge sine ting, samt lys i loftet. Ligesom ved alle de andre projekter, som vi har lavet i foreningen, så har vi nogle fantastiske frivillige kræfter, som altid er ihærdige for at hjælpe. Til dette projekt har vi to udlærte tømre fra foreningen, som vil hjælpe os med at det bliver udført professionelt. Vi har lavet en video med en nærmere beskrivelse af os som forening, samt hvad og hvorfor vi søger støtte.

Ønskede materialer

9057297 Reglar 47 x 100mm x 3,6m 9
9064415 Fermacell fibergipsplade 12,5 x 900 x 1200 mm 14
9064419 Fermacell fibergipsskruer 3,9 x 30mm 1
9064420 Fermacell klæbefuge 310ml 4
9063371 Vinkelbeslag 40x40x40mm 50 pk 1
9610172 Nkt fastener spun+ skrue 200 stk 1
9024332 Vægmaling glans 10 hvid 10L stabile 3
9038325 Stabil hvidmalet dør 72,5x204cm 2
9017615 Karmsæt hvid 100mm x 72,5cm 2
9052743 Dørgreb L-greb Ø16mm 2
9057111 Karmanker skruer 7,5 x 92mm 100 stk 1
9074523 Knagerække p-5 sort 68,5 cm 12
9047782 LED industriarmatur 18W - 118cm 2
9079219 Havebænk 180x36x43 sort/brun 3
9070718 Curver vasketøjskurv med låg 56L grå 2