Bedre lyd, mindre støj, selv med stadig flere medlemmer

23. juni 2025
Ansøger: Phoenix Judo, Odense
Vi er to foreninger der er gået sammen om et nyt klubhus med mange aktiviteter, også på samme tid. Det giver nogle støj gener, og børn og unge skal og kan ikke være stille når de hygger sig. Derudover skal vi selv stå for at få sat døre i ind til to rum der skal udgøre det for omklædningsrum, og her vil en dør til hvert rum gøre godt, da ingen ønsker at klæde om for åben dør
Vi er to foreninger der tilsammen tilbyder alt fra krea timer, Armbrydning, motorik for de mindste (1-4 årige) judo for 5 årige og op samt BJJ for 10 år+ og Qigong for sjælen. Det er et hus med mange aktiviteter og med flere hold på samme tid, hvilket vi allerede nu kan mærke giver udfordringer når det kommer til indeklimaet/støjniveauet. Det vil vi meget gerne gøre noget ved at vores trænere kan holde ud at være der, og at børnene ikke kan høres i hele huset. Vi er så heldige at udlejer laver to lokaler vi kan bruge til omklædning, men vi skal selv spartle og male samt sætte døre i. Det er noget arbejde vi gerne gør, men klubben er ikke så gammel endnu og kassebeholdningen er lille. Til gengæld er vi en klub med mange der gerne giver en hånd med, kan sætte dørene i, spartle og male, skrue skruerne i loftet, alt i mens andre kan lave lidt kaffe og bage en kage til når opgaverne er løst, og affald er kommet på genbrugspladsen. Alt sammen noget der styrker sammenholdet i klubben

Ønskede materialer

9049874 Træbeton loftplade 25 mm hvid 140
9069727 NKT Fasteners træbetonskrue 4,2 x 45 mm 200 stk. - hvid 3
9038710 Dør Fashion 1 hvidmalet 72,5 x 204 cm 2
9013916 Karmsæt hvid 130 mm, 72,5 cm 2
9052804 Dørgreb yderdør rustfrit stål 2
9012339 Readyfix lyddæmpningsunderlag - 4 mm 10
9063091 Sandspartel LH 10 liter grå - Stabile 3
9064163 Vægmaling glans 10 sort 2,5 liter - Luxi 4