650 m² fællesskab ved vandet

08. januar 2026
Ansøger: Aarhus Watersports Complex
I forbindelse med Aarhus Watersports Complex’ flytning til Pier 3 ønsker vi at opføre en 650 m² terrasse, der skaber rammer for ophold, fællesskab og frivilligt engagement ved vandet. Terrassen bliver et åbent mødested for vores ca. 15.000 årlige brugere – børn, unge, familier og frivillige – som her kan samles før og efter aktiviteter. Med støtte fra Jem & Fix-puljen kan vi realisere et solidt, frivilligt båret byggeprojekt, der styrker fællesskab og lokalt liv.
Aarhus Watersports Complex (AWC) er en forening, der siden 2016 har skabt fællesskab, bevægelse og frivilligt engagement omkring vandsport og ophold ved vandet i Aarhus. I forbindelse med vores flytning fra Pier 4 til Pier 3 står vi over for en genopbygning af vores faciliteter – og her er behovet for gode rammer på land helt centralt. Vi ønsker at etablere en 650 m² træterrasse, som bliver hjertet i vores nye base. Terrassen skal fungere som opholds- og samlingspunkt for vores ca. 15.000 årlige brugere, herunder børn, unge, familier, skoler og frivillige. Her kan man hænge ud, spise sammen, følge aktiviteterne på vandet og være en del af fællesskabet – også uden selv at være aktiv på vandet. Projektet gennemføres med stor involvering af frivillige fra foreningen. Mange af vores medlemmer og forældre bidrager allerede i dag med praktisk arbejde, og terrassebyggeriet bliver et konkret gør-det-selv-projekt, hvor fællesskab, ejerskab og samarbejde er i centrum. Vi samarbejder samtidig med professionelle aktører, hvor det er nødvendigt, for at sikre kvalitet og sikkerhed. Vi søger støtte fra Jem & Fix-puljen til materialer og etablering af terrassen, så vi kan skabe et robust og langtidsholdbart opholdsrum. Terrassen vil være åben og tilgængelig for alle og bidrage til et levende havnemiljø på Pier 3 – et sted, hvor fællesskab opstår naturligt omkring aktivitet, frivillighed og lysten til at være sammen.

Ønskede materialer

9077035 Terrassebrædder lærk 28 x 120 mm x 4 meter 420