Stafet for Livet 16. august 2017

støttet
/2

Næsten alle er efterhånden bekendt med kræftens destruktive facon.
Til Stafet For Livet fejrer vi livet, og står sammen mod kræften. Det gør vi et fuldt døgn, også når stilheden lægger sig hen på aftenen og tankerne får frit spil – for der er sygdommen der stadig og mange føler sig ene.
Stafet For Livet, Sorø bliver i år afholdt den 9.-10. september. I 2016 blev det en weekend, med en fantastisk dejlig stemning overalt på banen, både om lørdagen, da vejret viste sig fra den bedste side og om søndagen, hvor regnen i perioder stille dalende ned over pladsen. Deltagerantallet blev fordoblet i forhold til vores første år, 2015, og vi samlede rigtig mange penge ind til kræftsagen.
Vejret gjorde ingen forskel, men sammen gjorde vi en forskel.
De penge, der bliver samlet ind til Stafet For Livet, går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Netop derfor arbejder vi for sponsorater og donationer til de nødvendigste poster.


Kræftens Bekæmpelse bruger:
• 61 % af de indsamlede penge på forskning
• 20 % på patientstøtte lokalt
• 16 % på oplysning
• 3 % på administration


Vi håber at i vil bidrage til kampen mod kræft i form af:

25 l. lampeolie til vores fakler, som bliver lyset i de mørke nattimer på banen og hvis I gerne vil bidrage med lidt ekstra så gerne LED-lyskæder til lidt oplysning i de døgnbemandende telte samt et antal kabeltromler m. jord.

Del denne side: