Opholds- og mødested på Farstrup Stadion 27. september 2017

Vi er i gang med at bygge hytte til vores fodboldafdeling. Aalborg Kommune og Lokale- og Anlægsfonden har støttet med i alt 630.000, men vi mangler stadig ca. 120.000 kr. for at nå i mål med at tilbyde vores fodboldspillere toiletfaciliteter og depotrum til bolde, udstyr mv. I forbindelse med bygningen bliver der lavet et overdækket areal, så forældrene har mulighed for at se træningen i læ og tørvejr. Forældredeltagelsen er vigtig for en lille og lokal idrætsforening med 350 medlemmer i alle aldre. Farstrup Boldklub tilbyder udover fodbold også håndbold, gymnastik og badminton. De nye faciliteter har været en mangel i hele klubbens historie, da der er langt fra stadion og til hallens toiletter. Med stigende antal pige-spillere er der behov for at have toiletter på stadion. Indtil nu har vores bolde været opbevaret i 2 skibscontainer - de får nu en flot hytte :-)
Sig endelig til, hvis der er spørgsmål.

Del denne side: