Lunddalen Trinbræt

24. marts 2023
Ansøger: Mariager-Handest Veteranjernbane
Rekonstruktion af trinbrætskur fra 1927. Lunddalen trinbræt er beliggende i naturskønt område nær Mariager. Trinbrættets oprindelige skur fra 1927 var udtjent i slutningen af 1980erne og blev erstattet af et nyt skur (som egentlig var en tiloversbleven filmkulisse efter en filmoptagelse). Skuret fra 1980erne var ikke konstrueret til at holde i mange år og er nu faldefærdigt. Derfor har vi i et ønske om et "nyt" skur, opført som en kopi af det gamle skur fra 1920erne.

Mariager-Handest Veteranjernbane drives af ca. 45 frivillige og ulønnede medlemmer. Målet er at fremstå som en typisk dansk privatbane i 1950erne og derved dokumentere jernbanen af i går. Jernbanestrækningen er 17 km. lang og er trafikeret af veterantogene siden 1970. Sidste år kørte mere end 13.000 gæster med vore tog. Banens lokomotiver og vogne er bygget i perioden 1900 til 1953. Størstedelen af vognene er bygget på danske fabrikker og dokumenterer således også et stykke dansk industrihistorie. Driften af banen skal økonomisk hvile i sig selv, men giver desværre kun i begrænset omfang mulighed for at gennemføre større projekter. Derfor er det af afgørende betydning for banens opretholdelse som en attraktion i området at fonde vil medvirke til finansiering af restaurering af såvel bygninger som vore lokomotiver og vogne.
Venteskuret er en tidstypisk og beskeden træbygning på ca. 2,8 x 3 meter. Skuret er opført på et betonfundament, som kan genanvendes til den nye bygning. Øvrige materialer på det nuværende skur kan ikke genanvendes.
Der vedlægges fotos af det oprindelige skur, optaget 1964, henholdsvis 1984. Billedkvaliteten er beklagelig vis ikke den bedste, men fotos kan forhåbentlig tjene til at synliggøre projektet.
Mariagerfjord kommunes VAKS team, der beskæftiger borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, har lovet at bistå os med en del af byggearbejdet. Resten udføres af foreningens medlemmer der udover at bemande tog og stationer også selv skal vedligeholde lokomotiver og vogne.

Ønskede materialer

120 Imp. dobbelt klink 25 × 150 × 1800 mm Varenr.: 9057381 10 Imp. stolper fyr 97 × 97 × 2400 mm Varenr.: 9057375 5 Husky tagkrydsfiner 12 mm - 122 x 244 cm Varenr.: 9358215 6 Imprægneret reglar 45 × 145 × 3600 mm Varenr.: 9060075 12 Bjælkesko m. udvendige flige 45 x 96 mm Varenr.: 9043161 18 Imp. høvlet fyr 19 × 100 × 3000 mm (15 × 95 mm) Varenr.: 9057346 6 pakker NKT Climate spunskrue 4,5 x 60 mm - 200 stk. Varenr.: 9000948 4 ruller Phønix selvbyggerpap 1 x 5 meter Varenr.: 9021085 1 pakke Papsøm 2,5 x 25 mm 950 stk. - Paslode Varenr.: 9357598 2 stk. GORI 605 dækkende træbeskyttelse svenskrød 5 liter Varenr.: 9049926 4 stk. Penselsæt udendørs 3 dele Varenr.: 9020973