Bålhytte til vikinger

13. november 2020
Ansøger: Midgaard Vikingecenter
Vikingeinspireret bålhytte

Vi er en frivillig forening med 40 medlemmer, som er helt vilde med vikingetiden og naturen. Lige nu har vi ikke et sted at mødes, så vi håber, at bålhytten kan blive vores forenings første faste sted, hvor vi kan mødes og dyrke vores fælles fritidsinteresser. Bålhytten er startskuddet til et større projekt, hvor vi vil etablere et helt vikingecenter, som skal indeholde en gård, en lille by, markedsplads, køkkenhaver og et par små marker. Vi vil selv bygge bålhytten og de fremtidige vikingehuse.

Haderslev kommune vil stille et stort stykke jord gratis til rådighed for vores projekt i 30 år. Bålhytten skal være vores samlingssted for friluftsmennesker, vores medlemmer, lokale og andre interesserede. Vi vil have de lokale børn og unge væk fra SoMe og ud i naturen, hvor de kan lære om bæredygtighed i vores køkkenhaver. Vi vil lave undervisningstilbud til kommunens børn og unge i fagene: Natur-teknik, Madlavning, Historie og idræt. Vi vil også lave workshops og kurser i forskellige vikingehåndværk.

Det er naturligt for os at tænke FN's verdensmål ind i vores projekt. Vi har fokus på følgende:
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, Styrke indsatsen for at beskyttte og bevare verdens kultur og naturarv.
Verdensmål 12: Ansvarlig forbrug og produktion: Det globale madspild skal halveres og fødevaretab skal reduceres, Sikre at mennesker har relevant info og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
Verdensmål 15: Livet på land, Sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove og vådområder.

Vi skal bruge følgende materialer: Stolper: 100*100*2,1m – 58 stk. 100*100*2,4m – 32 stk. 100*100*3m – 14 stk. Tagspær: 47*150*4,2m – 14 stk. Brædder: 23*160*3m – 250 stk. Ru brædder: 16*100*2,1m – 600 stk. NKT spun skruer: 6,0*150mm – 10 pakker á 100 stk. 4,0*40mm – 6 pakker á 200 stk. Rundstokke fyr: Ø22mm*300cm – 25 stk. Lægter: 38*57*2,4m – 24 stk.

Ønskede materialer

104 stolper.
14 tagspær.
250 brædder.
600 ru brædder.
25 rundstokke.
24 lægter.
16 pakker skruer.