Aaskov Racing

Igen i år er jem & fix stolt sponsor for racerkører Kasper Aaskov og hans team Aaskov Racing, og du kan møde Kasper og team i det danske racerløb MASCOT Danish Thundersport Championship (DTC). Og vi kan varmt anbefale at tage ud og opleve en dag eller en weekend med både hyggelig og hektisk stemning og masser af ræs.

 

DTC's nok mest sympatiske racerkører

Vi under faktisk jer allesammen at møde DTC’s nok mest sympatiske racerkører Kasper Aaskov. Racerløb er jo ikke et arbejde for Kasper. Det er en passion. Bevares der er masser af arbejde i det. Syv løbsweekender og derimellem mentaltræning og test af bilen. Og dertil det store arbejde med klargøring af racerbilen, som Kasper selv er med til.

 

Når man taler med Kasper, er man ikke et sekund i tvivl om, hvor dedikeret han er omkring motorsport. Ja, vi vil endda gå så langt som at påstå, at manden har motorsort olie i blodet. Han debuterede i rallycross i 1999, blev Danmarksmester i rallycross 1. division i 2004, Danmarksmester i HMS 76 kl. i 2014 og kørte sit første DTC-løb i 2016. Så Kasper har kørt racerløb i mange år, men at deltage i kongeklassen, som han selv kalder løbet, er ganske enkelt en drøm, der er blevet til virkelighed.

Med en uddannelse som tømrer og flair og interesse for det mekaniske har han svært ved ikke selv at gribe fat og deltage i klargøring og optimering af racerbilen. Han er en sand ildsjæl og en rigtig gør det selv’er og dermed et godt sponsormatch for jem & fix, men matchet går begge veje. Kasper Aaskov fortæller:

- jem & fix er indbegrebet af gør det selv, og i et lille team som vores er der ligeledes mange opgaver, der skal klares internt og med få hænder. Det faktum at man føler sig forbundet med sine sponsorer gør, at man lige løber den ekstra meter for dem i håbet om, at samarbejdet er fyldestgørende for begge parter.
Men selvom det klør i fingrene for selv at knokle med bilen synes øget fokus på mentaltræning i 2017 allerede at have båret frugt, idet han i alle tre af forårets DTC-løb har taget titlen som MASCOT-vinder.

 

 

 

 

Familien er også med...

Når man går så meget op i motorløb, som Kasper gør, så bliver både familie, venner og ja selv hunden også involveret. Hvis du også har lyst til at blive en del af hele DTC-oplevelsen og møde og heppe på Kasper, så finder du en oversigt over løbsdatoer og steder for MASCOT Danish Thundersport Championship i 2017:

5.-6. august 2017: Copenhagen Historic Grand Prix - Bellahøj Park, København

18.-20. august 2017: GP Danmark - FDM Jyllandsringen, Silkeborg

9.-10. september 2017: Gatebil-festivalen - Rudskogen Motorsenter, Rakkestad (Norge)

30. september-1. oktober 2017: DM-finale - FDM Jyllandsringen, Silkeborg

 

Mascot Cup vinder 2017

Årets strabadser sluttede søndag den 1. oktober på FDM Jyllandsringen, hvor Kasper Aaskov kunne gå på podiet som Mascot Cup vinder 2017.

Stort tillykke til Kasper og hele team Aaskov Racing.