Butiksassistent til Skive

Bliv en del af en stærk organisation

jem & fix er Danmarks lavpris byggemarked og en del af Harald Nyborg koncernen. Vi har succes, er i solid vækst og arbejder blandt andet på at åbne nye butikker til at supplere vores nuværende 115 af slagsen i Danmark og 45 i Sverige. Vores organisation er uformel og flad med kort vej fra beslutning til handling, og vi søger nu en dygtig butiksassistent, der kan være med til at drive og styrke vores koncept i butikkerne.
Læs mere på: http://www.jemogfix.dk/

Stå for daglig drift af butikken sammen med gode kolleger

Som butiksassistent arbejder du tæt sammen med dine kolleger, og du får ansvar for dine egne vareområder. Samtidig er du også med til at sørge for, at butikken fremstår pæn og indbydende, så kunden møder en ordentlig butik og nemt kan finde varerne. Du vil derudover skulle fylde varer op og betjene kunder ved kassen, men før vi kaster dig ud i det, får du grundig oplæring og introduktion til jobbet.

Erfaring fra detailhandel og mod på nye udfordringer

Vi lægger stor vægt på din personlighed, og har du derudover erfaring fra detailhandel, vil det være en fordel. Du får mere end 1600 kolleger fordelt over hele landet, og vi har fokus på at styrke din faglige og personlige udvikling. 

• Du har mod på et fuldtidsjob og er også indstillet på weekendarbejde
• Du er udadvendt og kan lide at omgås andre mennesker
• Du er samarbejdsvillig, ansvarsbevidst og vil gerne være med til at udvikle jem & fix yderligere
• Vi tilbyder dig løn efter kvalifikationer, bonusordning, pensionsordning, sundhedssikring fra dag et, rabatkort med 20 % på køb i alle kæder og butikker i Harald Nyborg koncernen samt sociale arrangementer både lokalt og sammen med dine 1600 jem & fix kolleger.
• Truckkort kræves

Interesseret?

Er du vores nye butiksassistent, så send din ansøgning til:
jem & fix A/S
Holstebrovej 74
7800 Skive
Att.: Butikschef Morten Kjeldal
eller send en e-mail til: bcb06@jemfix.com

Tiltrædelse: 01.12.2017
Ansøgningsfrist: 15.11.2017

Del denne side: