Guide til at fjerne flisepest

Vi må være ærlige og sige, at det er hårdt gør det selv-arbejde at skrubbe fliser rene. Ja, du risikerer måske ligefrem at overarmene bliver lidt mere markerede. Men det må man tage med, hvis terrassen skal skinne og være klar til grillaften og sommerfest.

Bonusinformationen er, at du med en god omgang fliserens kommer effektivt og sikkert i mål. Følg disse fem trin, hvis du vil have flotte fliser:

Forberedelse
1. Det kan anbefales at hælde vand på fliserne, inden du begynder med fliserens. Fliserensen er lidt nemmere at fordele på våde fliser.
2. Tag gummistøvler, handsker og praktisk tøj på og undgå at få fliserens på huden og andre emner, der ikke tåler stærke basiske væsker.
3. Tag en vandkande og fyld den med en blanding af vand og fliserens i forholdet 1 del fliserens til 2 dele vand (1:2).

Nu er du klar til at gå i gang.

Rens fliserne
1. Vand fliserne med blandingen af fliserens og fordel det jævnt og roligt, men grundigt på fliserne med en kost uden at sprøjte. Lad det virke i 20-30 minutter.
2. Så skal der skrubbes og læg alle kræfter i. Brug en gulvskrubbe eller stiv kost og rigeligt med rent vand.

Nu skal fliserne bare tørre, og så kan du læne dig tilbage og nyde dine ”nye” flotte fliser.

OBS
• Du kan med fordel tage 4-5 m² ad gangen i stedet for et større areal på én gang.
• For det mest optimale resultat, bør du fjerne mos fra fugerne forud for afrensningen.
• Hold børn og dyr væk fra området, indtil fliserne er skrubbet rene med vand.
• Græs og planter tager ikke skade af afrensningen.
• Efterfølgende kan du vælge at imprægnere fliserne.