Bruseafskærmningsvæg

Lav en enkel afskærmning af bruseområdet med en glasvæg.

Kapitler

Placering af glasvæg

Her skal glasvæggen placeres

Dette skal du bruge

Når du montere en brusevæg

Tip!

Svin ikke for meget, brug en pose

Skinne til væg

Montering af skinne til glasvæg

Glasvæg

Montering af glasvæg

Brusestang

Montering af brusestang

Sådan monterer du en bruseafskærmningsvæg

En afskærmning/brusevæg i glas er en elegant måde at holde bruseområdet for sig uden at lukke det helt af. Der er forskellige løsninger, men vi har valgt en brusevæg, hvor der er en stang til at styre glasset foroven, og hvor der kan hænge et forhæng. Det er slet ikke så svært at lave denne løsning, så se hvordan det gøres i videoen eller følg guiden trin for trin.

Trin 1

Glasvæggen skal stå oppe i niveau med gulvet og ikke nede i niveau med gulvet i bruseområdet. Start med at montere skinnen på væggen men tjek først den er helt i lod og marker på væggen, hvor der skal bores.

 

 Materialeliste

 

    Følg vores links og se udvalget

  

Af hensyn mindre støj og svineri, så brug et bor til mur og beton uden slagbor. Hullerne vil også blive meget pænere på denne måde. Nu kan du montere plugs og skrue skinnen op med skruerne, men vent med at spænde dem helt, til alle skruerne er sat i.

Trin 2

Nu skal foden, der styrer glasset i bunden, monteres. Her er du nødt til at placere glasvæggen i skinnen for at måle af og markere, hvor den skal være. Læg først nogle klodser på gulvet, som glasvæggen kan stå på, så er den beskyttet i bunden og nemmere at justere, da den skal være helt i vater, inden der markeres til foden. Det er vigtigt, at foden placeres helt korrekt i forhold til det hak, der er i glasvæggen, da der ikke er meget at justere med. Brug en blyant og marker hvor foden skal være i forhold til hakket i glasvæggen og sæt også en streg på hver side af glasset. Derefter er det nemt at føre markeringen fra foden ind hvor glasvæggen ender med at være.

Trin 3

Brug et helt nyt murbor uden slag på boremaskinen, og skru ganske forsigtigt. Her er det godt at have lidt vand i nærheden, der kan dryppes på, da det fungerer som smøremiddel samtidig med, at det afkøler boret. Sæt en skrue i en plug, og brug den til at banke pluggen forsigtigt ned i hullet, så den er lidt under overfladen. Nu kan du montere og skrue foden fast. Efterfølgende skal glasset monteres i skinnen og foden, og så er den fastgjort i den ene side.

Trin 4

For at holde glasvæggen på plads i den anden side monteres en brusestang ind til væggen. Start med holde stangen op til hullet i glasvæggen, og når den er i vater, kan du markere på væggen, hvor der skal bores. Holderen til stangen bores først fast i væggen. Derefter monteres stangen i glasvæggen med pakninger og modskrue. Spænd godt efter, så den sidder helt fast. Til sidst drejes de små unbrakoskruer på stangen indad, inden de fastspændes, og stangen er fastmonteret. 

TIP: Opsamling af murstøv
Når du borer i væggen, kan du sætte en plastikpose op med malertape, der opsamler murstøv fra hullet, så slipper du for at støvsuge efterfølgende, og det er især en god idé, hvis du borer i røde mursten.

Så er det fixet!