Lægning af trægulv

Skal du lægge nyt trægulv, er der gode råd at hente i denne guide.

Kapitler

Dette skal du bruge

Når du lægger nyt gulv

Dampspærre

Start med at rulle dampspærre ud

Gulvunderlag

Fordel gulvunderlaget

Første bræt

Tips når du lægger det første bræt

Tilpasning

Tilpasning af længde

Retning

I hvilken retning skal gulvet vende?

Sådan lægger du et trægulv

Man kan sagtens selv lægge et flot parketgulv/trægulv. Se i denne video, hvordan det gøres, eller følg guiden trin for trin. Er du i tvivl om, hvilken retning gulvet skal lægges i, er et godt tip at lægge det i samme retning som husets længderetning.

Trin 1

Når man lægger trægulv på et betongulv, skal der først lægges en dampspærre ud for at beskytte sit gulv for den fugt, der kan komme fra betongulvet. Dampspærren rulles ud og skæres til, og efterfølgende skal gulvunderlaget lægges ovenpå og skæres til. Gulvunderlaget dæmper lyd fra trin og gør gulvet mere behageligt at gå på, når der er beton nedenunder.

 

 Materialeliste

 

    Følg vores links og se udvalget

  

Trin 2

Når dampspærre og gulvunderlag er på plads, er det tid til at lægge selve gulvet. Start med at måle rummet på tværs for at sikre, at du ikke ender med et meget smalt bræt til sidst, så er det bedre at reducere lidt på det første, så det bliver et pænt slutresultat. Når gulvet lægges, skal man starte med at vende noten (dvs. siden med en fordybning) ind mod begge vægge - både på langs og på tværs.

Trin 3

Brug afstandsklodser til at holde afstand fra gulvet og ind til væggen, da træ er et levende materiale, der arbejder i forhold til, om det er koldt eller varmt. Denne afstand sikrer, at gulvet har mulighed for at give sig lidt. Når du har lagt et bræt, så skal du måle op og save det næste til, så det passer i længden. Brug et koben til at presse det ned i forlængelse af det bræt, der allerede er lagt. Den del, der er tilbage af brættet, bruges til at fortsætte med. Bank gulvet sammen på langs ved at holde en klods på og slå på den med en hammer. Klodsen beskytter den fer, der stikker ud.

Trin 4

Det bedste resultat opnås ved at sikre sig, at alle samlingerne bliver forskudt, så bliver gulvet helt stabilt. Og skal der monteres en dør, så før endelig gulvet med ud under dørtrinnet, så er der et plant underlag til at montere bundstykket til døren. Gulvet kan således også føres videre i næste rum, hvis man ønsker det.

Så er det fixet!