Musvit, blåmejse eller gråspurv? Dette solide fuglehus kan være hjem for mange forskellige slags fugle. Her vil fuglen bygge sin rede, lægge æg og små fugleunger vil pippe. Fuglehuset kan åbnes, så du hvert forår kan fjerne gammelt redemateriale. I denne video viser vi dig, hvordan du selv kan bygge et fuglehus til haven.
Børn og sikkerhed
Den voksne bør afgøre, om barnet er egnet til at benytte el-værktøj. Ønsker man en lettere byggeopgave for barnet, kan man på forhånd save træet ud med en kapsav eller lignende.
Et godt tip
Vi har sendt byggevejledningen forbi fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening, som bekræfter, at kassen er bygget korrekt og er velegnet til almindelige, danske fugle. De anbefaler, at man ikke lægger redemateriale i kassen, når den er bygget færdig. Fuglene foretrækker selv at indsamle det. Man kan dog fjerne gammelt redemateriale hvert forår.