Byg din egen plantepresse

I gamle dage havde børn et "herbarium", som er en samling af tørrede planter og blomster. Nu kan du støve den gamle hobby af med din egen plantepresse. En blad- og plantesamling er en god anledning til at lære om planter i naturen eller haven. De pressede planter ser desuden brandgodt ud som dekorationer i andre krea-projekter. I denne video viser vi dig, hvordan du kan bygge din egen plantepresse.

Børn og sikkerhed

Den voksne skal vurdere, om barnet kan benytte boremaskine og eventuelt rundsav.
Hvis hullerne bores med håndbor, kan elektrisk værktøj helt udelades. Ønsker man en mindre svær byggeopgave, kan man på forhånd save træet ud med en kapsav eller lignende.

Et godt tip

Medbring en bog eller få en instruktion i almindelige giftige planer, før du går ud på plantejagt.

 

 

Materialeliste 

Følg vores links, og se udvalget

1: Klargør de to plader

Skær to stykker på 27 x 36 cm ud af en 12 mm krydsfinerplade.

Rens pladernes kanter for savspor og splinter med sandpapir.

Byg din egen plantepresse - trin 1 | jem & fix

2: Bor huller i pladerne

Marker fire huller i pladernes hjørner. De skal være 2 cm inde på pladen, målt fra begge yderkanter. Læg pladerne oven på hinanden, og bor hul igennem med et Ø6 mm træbor.

Hvis du har lyst, kan du male og tegne på din plantepresse nu, så den bliver fin at se på.

Byg din egen plantepresse - trin 2 | jem & fix

3: Montér bræddebolte

Sæt bræddebolte i hullerne på plantepressens bagside, og bank dem ned i træet med en hammer, så de flugter med overfladen.

Byg din egen plantepresse - trin 3 | jem & fix

 

4: Tilpas papstykker

Skær fire papstykker ud af nogle gamle papkasser. De skal være samme størrelse som et A4 papirark. Brug en tømrervinkel eller stållineal til at skære efter.

Byg din egen plantepresse - trin 4 | jem & fix

5: Saml plantepressen

Nu er du klar til at samle plantepressen. Den nederste plade er den med bræddeboltene i, dernæst ligger papstykkerne, så ligger den øverste plade. Saml det hele med skærmskiver og vingemøtrikker.

Byg din egen plantepresse - trin 5 | jem & fix

6: Brug af plantepressen

Når du finder en plante, du vil tørre, skal du flade den ud på et papstykke og lægge den anden skive pap på som en sandwich.
Sandwichen skal ind i plantepressen, og så skal det hele skrues godt sammen. Planten skal tørres i ca. 14 dage. Hvis den er meget saftig, bør du skifte papstykkerne ud undervejs.

Du kan skære flere papstykker og tørre flere planter på samme tid ved at lægge "papsandwichene" oven på hinanden inde i plantepressen, eller lægge flere planter på det samme stykke pap.

Byg din egen plantepresse - trin 6 | jem & fix

7: Plantepressen er færdig

Tillykke, du har nu lavet en plantepresse!

Nu kan du samle planter og skrive navn, findested og andre informationer i en bog ved siden af, hvis du har lyst. Man kan også bare bruge planten som dekorativt indslag i dit næste gør det selv-projekt eller til et spil bladbingo. Du kan downloade spillepladen herunder, printe den ud og se om du kan finde alle bladene på din næste tur i skoven.

Byg din egen plantepresse - trin 7 | jem & fix